LIFTOFF
Kontorfælleskab på Frederiksberg
EN HVERDAG I FEDE OMGIVELSER
Mangler du en kontorplads i hjertet af København med et hyggeligt og uformelt miljø? Så er LIFTOFF måske stedet for dig. LIFTOFF ligger på Frederiksberg, et stenkast fra søerne, og få minutters gang fra Forum Metro.
Februar 2024:
Lokale F bliver ledigt fra 1. april 2024.
Der er mulighed for at leje hele rummet, hvor der kan være to pladser. Det koster 6.370 kr pr. måned.
FACILITETER
Vi tilbyder delvist servicerede kontorfaciliteter med 10-13 pladser fordelt i små hyggelige kontorer med 2-4 pladser. LIFTOFF er fordelt på 300 m2 og tilbyder ud over en fast kontorplads bl.a. møde- og konferencefaciliteter (inkl. i prisen), café, fælles loungeområde, et fælles café-inspireret gårdmiljø samt mulighed for at leje faciliteterne hos vores nabo, La Oficina. Der er adgang til LIFTOFF 24 timer i døgnet. Vi har lynhurtigt 300/300 Mbit fiber-internet, fuld kabling i alle rum samt professionelt højtydende wifi netværk. Desuden kører vi på en fast IP-adresse. Hertil tilbyder vi fantastisk nyristet kaffe fra Risteriet, frugtordning og rigtig god frokost-catering hvis du vælger det til.
Mødefaciliteter
Mødefaciliteterne er gratis at bruge for beboere, og vi har tre lokaler til hhv. 20, 6 og 4 personer. Det ene mødelokale er lydisoleret og kan derfor bruges til podcast-optagelser, som vi også har udstyr til. Derudover har du også mulighed for, med rabat, at booke din ind på vores nabo La Oficinas mange servicerede mødefaciliteter, hvor der er plads til op til 60 gæster.
EN GOD ATMOSFÆRE
Atmosfæren i LIFTOFF er rolig og professionel og præget af søde og rare mennesker, der vil hinanden det godt. Vi stræber efter at skabe et hyggeligt miljø, og nyder hinandens selskab og kan måske tilmed bruge hinandens kompetencer og netværk. LIFTOFF er drevet af det digitale bureau Reload, og vi deles om mange af faciliteterne. Reload sidder primært på etagen under.
LIFTOFF beboes pt. af Raw Relations, May Consulting og Populate
PRIS OG GODER
Det koster 3.185 kr + moms pr. måned for en kontorplads.
Dette giver dig en fast plads på kontoret og ret til at bruge de tre mødelokaler (gratis) samt fælles faciliteter. Det dækker desuden også varme og fællesudgifter i bygningen, elforbrug, internet, alarm, forsikring ved indbrud, rengøring, reparationer, print og anden drift.
Du skal selv medbringe din computer og andet tilbehør du skulle have brug for, herunder eventuel ekstern skærm og andet IT udstyr.
Herudover kan du for 220 kr + moms pr. måned være med på en ad libitum kaffe-, the-, mælke- og frugtordning. Det er en god deal!
Vi har også en glimrende frokostordning (pt. fra Meyers), og her kan du på ugebasis vælge om du vil spise med, og hertil kun betale 65 kr + moms pr. kuvert.
Du vælger selv din bindingsperiode mellem 2-6 måneder, hvilket også fungerer som dit opsigelsesvarsel. Depositum følger bindingsperioden.
Praktiske informationer
LIFTOFF ligger på en stille sidevej, Suomisvej nr. 2, 3. sal, kun få minutters gang fra Forum Metro station og ca. 12 minutters gang fra Vesterport Station. Tager du bilen, er det muligt at købe en pendler-parkeringslicens gennem Frederiksberg kommune til 600 kr. pr. måned.
TAG ENDELIG FAT I OS, HVIS DU ER INTERESSERET
Spørgsmål er også meget velkomne. Du kan ringe til os (Reload) på +45 71990555 (tast 1) og blive klogere.
Vores adresse er: Suomisvej 2, 3. sal, DK-1927 Frederiksberg